Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Til studerende

Modtagelse af nye studerende

Når de studerende kontakter os aftaler vi et forbesøg hurtigst muligt. Vi tilstræber, at hvis vi skal have to studerende kommer de sammen.

Forbesøg:

Besøget varer ca. 2 timer.

Praktikkoordinator Mia Siig Hansen viser rundt på hele institutionen og fortæller lidt om de forskellige målgrupper, og i hvilke teams der skal være studerende. Rundvisningen afsluttes med, at de studerende har mulighed for at give udtryk for, hvilken af de to mulige pladser de ønsker. Herefter mødes vi med stedets leder Tina Skovmand Lindegaard. Tina fortæller lidt om stedet. 

De studerende følges herefter på personalestuen, hvor de har mulighed for at snakke lidt sammen og få en kop kaffe, imens praktikkoordinator og leder fordeler pladserne.

Praktikkoordinator mødes med de studerende på personalestuen og de bliver derefter fulgt til deres vejledere.

Forbesøget afsluttes med aftaler med vejleder ift. research dagene.

Research Dag 1:

Mødetid aftales med vejleder.

Formiddagen bruges sammen med børnegruppen - der kan evt. aftales at den studerende har et særligt fokus i sine observationer, eller følger vejleder.

Der prioriteres tid til en vejledning, her laves aftaler for dag 2, snakkes litteratur og afstemmes forventninger. I forlængelse af vejledningen har den studerende mulighed for at læse lidt om børnegruppen (vejleder bestemmer hvad der skal læses).

Tak for i dag.

Research dag 2:

Mødetid aftales med vejleder.

Formiddagen bruges sammen med børnegruppen – evt. med et særligt fokus aftalt på vejledningen dagen før.

Der afsættes tid til en kort samtale til at afklare spørgsmål.

Evt. mere studietid ift. børnegruppen.

Tak for i dag

Tilbud til studerende i løbet af praktikken:

Vejledning 1 time om ugen.

1 times studietid efter vejledning.

Deltagelse i teammøde 2 timer om ugen (1 gang om måneden personalemøde med hele skolen).

Samtale med skoleleder i løbet af praktikken vedr. organisationen.

Deltagelse i pædagogiske dage/uddannelse, hvis der er sådanne i løbet af din praktik.

Mulighed for indblik i forskellige faggruppers arbejde og samarbejde med disse (fys, talepædagog, musiklærer, lærer osv.).

Undervisning i mentalisering og NM.

Dine arbejdsforhold:

Dit skema udarbejdes på lige fod med det øvrige personale med en ugentlig arbejdstid på 32 timer inklusiv vejledning og møder. Der kan være skemalagt med færre timer, hvis der afsættes timer til kursus/pæd. dage.

Det tilstræbes at du får skema udleveret på research dagene.

Institutionens åbningstid er 6.30 til 16.30.

Der er SFO/feriepasning på skolelukkedage. Her kan det forekomme at du skal arbejde med en ny børnegruppe.

Ønsker du at afholde ferie så giv kontoret besked i god tid. Vi imødekommer så vidt det er muligt dine ønsker.

Indkaldsdage meddeles på kontoret.