Børnehusets målsætning:
Vi arbejder bevidst med at skabe et trygt miljø, der giver det enkelte barn mulighed for, at udvikle en positiv selvopfattelse, størst mulig selvhjulpenhed og selvstændighed, samt mulighed for/kompetencer til at deltage i sociale fællesskaber. Legen er udgangspunkt for al læring, og skal være helt central for hverdagen i børnehaven. Kommunikation skal vægtes højt: Hver enkelt barn skal have mulighed for at kunne kommunikere på sin egen måde, og støttes til at forstå den afsendte kommunikation.
Dagligdagen i børnehuset tager udgangspunkt i en tryg og genkendelig struktur. Struktur kompenserer for børnenes dårlige forståelse for sammenhæng og skaber forudsigelighed og tryghed. Vi arbejder ud fra et fast dagsprogram med fixpunkter, som er ens alle dage. Dagens aktiviteter er planlagt med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder, samt i de 6 læreplanstemaer.
Oplevelsen af at være en del af et fællesskab med ligesindede er altafgørende – fælles oplevelser styrker gruppens sociale liv. Vores relationer til det enkelte barn er vores vigtigste redskab i forhold til at skabe tryghed, da relationen til personalet understøtter strukturen. Ansvaret for relationen og barnets mulighed for udvikling ligger hos pædagogen - kun på den måde har vi mulighed for at skabe forandring. Et trygt barn, som føler sig set, hørt og forstået udvikler sig!
Modtagelse af børn:
Når nye børn er visiteret til børnehuset inviteres forældrene på besøg for at se institutionen og møde personalet. Børnenes første møde med personalet fra Børnehaven skal ske i - for barnet - kendte og trygge omgivelser. Derfor tilbyder vi, at repræsentanter fra børnehaven kommer ud og besøger familien og barnet i eget hjem. På dette besøg aftales med forældrene hvordan det videre forløb skal være i forhold til besøg og opstart.
Hvert barn har en kontaktpædagog, som står for kontakten til hjemmet. Den daglige kontakt vil dog foregå via en kontaktbog/i-pad, som både hjem og de ansatte der har været sammen med barnet i institution skriver i. Vi vil tilstræbe at supplere teksten med billeder af barnets hverdag. Der afholdes 3 gange årligt samtaler i mellem forældre og personale, hvor barnets trivsel og udvikling drøftes. Personalet kan endvidere kontaktes telefonisk indenfor børnehavens åbningstid.
Når vi har opnået et godt kendskab til det enkelte barn udarbejdes en DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse), den individuelle læreplan er inkorporeret i DPU’ens handleplan. Der udarbejdes endvidere et kommunikationspas på det enkelte barn, som understøtter barnets oplevelse af struktur, forudsigelighed og sammenhæng. Kommunikationspasset skal indeholde de vigtigste oplysninger om barnets vanskeligheder, hvad barnet kan lide og ikke lide, samt praktiske oplysninger om barnets hverdag (toilettider, allergier, forældres navne, navn på taxachauffør osv.)
Sammenhæng med skolen:
Børnehuset er placeret sammen med skolen. I hverdagen ønsker vi, at benytte os af skolens faciliteter: gymnastiksal, fys. rum og sanserum. Skolen har busser, som giver os mulighed for at tage ud på opdagelse. Vi deler samtidig legeplads med skolens elever. Vi ønsker, at børnehavens børn deltager i særlige lejligheder, såsom fastelavn, juletræsfest osv.
Vi tilstræber, at børnene i så vid udstrækning de magter det skal deltage i aktiviteter sammen med skolens øvrige elever. Vi tænker ind i hverdagen ift. det enkelte barn hvornår det giver mening at deltage sammen med en klasse eller en gruppe af elever. En klasse arbejder f. eks med læringsforudsætninger, hvor det kunne give god mening at deltage med et par børn fra børnehaven. Et andet barn kan måske have glæde af at deltage i en musiktime. Vi tilstræber, at børnene oplever et fællesskab med skolens elever, samtidig med at de får kendskab til skolens fysiske rammer, strukturer og skolens personale.
Samarbejdspartnere:
Vi samarbejder med skolens øvrige personale i forhold til vidensdeling omkring børnegruppen. Vi har et tæt samarbejde med skolens talepædagog/kommunikationslærer omkring børnenes kommunikative og sproglige udvikling.
Vi har en kommunal fysioterapeut, som er på skolen en gang om ugen, som kan rådgive i forhold til motorik programmer, og børnenes alsidige motoriske udvikling. Desuden kan hun vejlede personalet i forhold til arbejdsstillinger og lignende.
Vi samarbejder med PPR i forhold til viden omkring børnene, og i forhold til udvikling af vores pædagogiske praksis.
Beskrivelse af pædagogikken i Børnehuset:
Teoretisk er vi funderet i den Neuroaffektive udviklingspsykologi (Susan Hart), som skaber en sammenhæng imellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingsteori. Vores pædagogiske arbejde finder inspiration i blandt andet “Rogivende pædagogik”, Gentle teaching og Intensive Interaction.
Udredningsværktøjer og didaktik:
- DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) Giver et nuanceret billede af barnets udvikling og skal bruges til kortlægning af det enkelte barns muligheder, kompetencer og udfordringer.
- Lp modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) har fokus på læringsmiljøet omkring barnet, og den pædagogiske tilgang og skal bruges målrettet i forberedelse og løsning af pædagogiske problemstillinger.
- Smtte modellen er en dynamisk didaktisk model og skal anvendes som didaktisk model ift planlægning af aktiviteter.
- Videoanalyse ud fra Vikoms principper.
- Specifikke udredninger i forhold til Mundmotorik, kommunikation/sprog/tale og grov og fin motorik.
Pædagogisk tilgang:
Vores udgangspunkt er, at børn, der kan opføre sig ordentligt gør det. Ansvaret for relationen ligger hos det pædagogiske personale, og hvis et barn gentagne gange ikke kan agere i den hverdag vi sætter op, er det vores tilgang der skal ændre sig - ikke barnet. Som personale arbejder vi ud fra Gentle Teachings principper om, at barnet skal: føle sig sikker, føle sig “elsket”/passet på, opleve varme og føle sig som en del af fællesskabet. Det er centralt at personalet praktiserer nærvær i arbejdet med børnene. Når disse parametre er opfyldt bliver anerkendelse en naturlig del af pædagogikken.
Udgangspunktet for hverdagen i børnehuset vil være en tydelig dagsstruktur, som tydeliggøres for børnene via dagsprogram med piktogrammer. De faste rytmer og den tydelige visuelle struktur skaber overskud for børn, som har dårlig forståelse for sammenhænge.
Relationerne til børnene opbygges via kontakt, interesse og samspil. Børnene skal mærke vores nærhed (jvf. Gentle Teaching), og opleve børnehaven, som et trygt og rart sted og være. Vi vil arbejde ud fra principperne i Intensive Interaktion i forhold til at fremme det enkelte barns kommunikative evner, og styrke kommunikationen i mellem barn og voksen. Som personale er vi bevidste om, at det er os der skaber stemningen i Børnehaven. I gennem vores relationer til børnene støtter vi og guider børnene igennem hverdagen. Vi skal agere, som frontallaps korset, når børnenes egne kompetencer indenfor selvkontrol og regulering ikke slår til.
- ”Frontallaps korset”; Nærvær, forståelse for det enkelte barns udfordringer og sindsstemninger og massiv guidning, skaber tryghed og ro, når barnet mister overblikket.
- TEACH tanken vil komme til udtryk via en tydelig dagsstruktur understøttet af piktogrammer, piktogrammer i alle sammenhænge, hvor det giver mening, og via individuelle pause kasser.
- Nærmeste Udviklings Zone (NUZO) skal være en del af vores pædagogiske tilgang til børnene og basis for planlægning af aktiviteter med afsæt i DPU´en og læreplanstemaerne.
- Kravtilpasning f.eks gennem to tydelige og konkrete valg er med til at give barnet oplevelse af mestring og mulighed for bevarelse af selvkontrol.
- Konfliktløsning tager udgangspunkt i den rogivende pædagogik. Barnet skal ikke presses yderligere og skal have plads og tid til at få ro på sig selv og genvinde selvkontrollen. Først når barnet har selvkontrol kan det overgive kontrollen til andre. Vi udviser psykisk nærvær og anerkendelse af, at barnet har det svært, men giver fysisk barnet plads til at være.
- Vores kommunikation med det enkelte barn tager udgangspunkt i Intensive Interaction: alle mennesker tager hele tiden initiativer til kommunikation og det er vores opgave at opdage og følge det enkelte barns initiativer. Når barnet inviterer til kontakt og kommunikation skal vi være klar.
- Aktiviteter med en logisk og naturlig afslutning skaber ro og tryghed, da de er nemmere at afslutte end aktiviteter, som aktivt skal afsluttes.
Mål for det pædagogiske arbejde:
Overordnet mål for det pædagogiske arbejde:
- At det enkelte barn med udgangspunkt i læreplanstemaerne udnytter sine fulde potentialer og udvikler sig mest muligt i retning af mestring af/indflydelse på eget liv.
Fokuspunkter:
Vores fokuspunkter er udvalgt fra læreplanstemaerne og tager udgangspunkt i at udvikle børnenes læringsforudsætninger - vi arbejder bevidst med de kompetencer, som er centrale i forhold til at kunne modtage læring. Vi arbejder også med de resterende læreplanstemaer, men med mindre fokus.
- Personlige kompetencer: Motivation - at have lyst til at deltage og interagere med andre mennesker, ADL Almindelig Dagligdags Læring) træning i forhold til at kunne deltage meningsfuldt i sin egen hverdag og blive mest mulig selvhjulpen. Selvtillid (der er noget jeg er dygtig til) og selvværd (Jeg bliver mødt af voksne, som kan lide mig som jeg er).
- Sociale kompetencer: at vente på tur/turtagning, at dele/deles om, behovsudsættelse, at kunne foretage simple valg (evt imellem 2 ting), at kunne tage kontakt, at tage initiativer, fastholde opmærksomhed, selvkontrol.
- Sprog: Kommunikative kompetencer og sprogforståelse med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. Vi understøtter og giver kommunikationsmuligheder ved hjælp af piktogrammer, Tegn Til Tale og nonverbal kommunikation.
- Krop og bevægelse: Sanser og sanseintegration. Grovmotorik (kravle, hoppe, løbe, gå på forskelligt underlag), finmotorik (klippe, tegne, fingermaling)
Dagsstruktur:
Vi har udarbejdet en fælles dagsstruktur, som alle børnene så vidt mulig følger. Målet er, at børnene kommer til at opleve, at være en del af et fællesskab, samtidig er strukturen en del af barnets læringsforudsætninger i forhold til at starte i et skoletilbud. Er der behov vil vi lave individuelle tilpassede skemaer på dele af dagen. Måltiderne ønskes så vidt muligt at afholdes fælles. Børn og personale spiser sammen. Her har vi fokus på ADL (Almindelig Dagligdags Læring) som f. eks at være med til at dække ord, hælde vand op, og på sociale kompetencer i forhold til at vente på tur, kontakte hinanden verbalt og at snakke sammen ved bordet.
Litteratur forslag:
“Børn i gode hænder” (Gitte Jørgensen & Charlotte Hagmund-Hansen)
“Problemskabende adfærd” (Bo Hejlskov Elvén)
“Gentle teaching nænsom læring - en introduktion” (John J. McGee & Marge Brown)
“Neuroaffektiv udviklingspsykologi” (1,2,3) (Susan Hart)
http://www.neuroaffect.dk/artikler.html (Artikler Susan Hart)