Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Ny på LCH - Medarbejder

Velkommen som ny medarbejder på Læringscenter Himmerland

Læringscenter Himmerland er Rebild Kommunes specialskole for børn og unge i alderen 0 – 25 år med behov for vidtgående specialundervisning. Eleverne kan desuden have tillægsproblematikker såsom autismespektrums– og tilknytningsforstyrrelser, ADHD og/eller multiple funktionsnedsættelser. 

Ny medarbejder på Læringscenter Himmerland
På Læringscenter Himmerland bliver du, som ny medarbejder, tildelt et team og du vil blive tilknyttet en mentor, som skal vejlede og støtte dig. Vi bestræber os på, at du, hurtigst muligt og på bedste vis, bliver bekendt med alt det nye og at eleverne bliver trygge ved dig. På LCH trækker vi på hinandens faglige kunnen og kompetencer, og fælles for alle er, at vi sammen er ansvarlige for at bidrage til høj trivsel samt faglig udvikling for såvel medarbejdere som elever.

Vi mener, at velfungerende medarbejdere er til alles gavn og vi tror på, at vejen til glade og tilfredse medarbejdere, med en høj grad af arbejdsglæde, går gennem åbenhed og tillid. Vi føler derfor et stort ansvar for at åbne op og invitere nye medarbejdere med ind i fællesskabet.   

Praktisk information

Som ny medarbejder på Læringscenter Himmerland møder man mange nye ansigter og der er mange nye informationer, som man skal huske på. Vi har derfor samlet alle nødvendige informationer for dig, og du kan se dem i nedenstående velkomstbrev.

Derudover modtager alle nye medarbejdere en mappe omhandlende professionel kapital, mentalisering og hvad det vil sige at være et godt team – sådan sikrer vi nemlig, at du er fuldt rustet til en god start her på LCH.

Hos Læringscenter Himmerland byder vi varmt velkommen til nye medarbejdere og ser altid frem til et godt og langvarigt samarbejde. 

Dokumenter

velkomstbrev

Shape Created with Sketch.