Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

ABC-sporet

skole1skole_02skole_03

” Gennem ligeværdighed, omsorg og nærvær skaber vi et trygt og tillidsfuldt fundament for udvikling. ”

Læringscenter Himmerland (LCH) har en særlig rar atmosfære – det hører vi fra rigtig mange, der gæster skolen og Børnehuset. Vi lægger vægt på, at LCH skal være et rart sted at være – både for børn og elever, for medarbejdere, for forældre, for samarbejdspartnere og for andre gæster. 

Det er selvfølgelig rart, at komme et sted med en venlig stemning, men der er også andre årsager til, at vi på LCH har truffet en sådan aktiv beslutning. Det er fordi vi ved, hvor meget det betyder for menneskers evne til at lære og til at samarbejde. Vi er en lille enhed, men vores arbejdsglæde og engagement for at arbejde med børn og elevernes læring, trivsel og udvikling er stort. Hvert eneste barn/elev skal have mulighed for, at udvikle mest mulig selvhjulpenhed og livsduelighed. De skal have så mange varme oplevelser og gode praktiske læringsfællesskaber med sig som muligt. 

Fire pejlemærker til læring og trivsel

På Læringscenter Himmerland er vi ikke et øjeblik i tvivl – vi lærer alle bedre og meget mere, når vi har det godt og udfordres anerkendende og i øjenhøjde. Vi arbejder derfor ud fra fire pejlemærker, som vi mener rummer megen sandhed.

Vi skal have det sjovt sammen.
Vi skal passe godt på hinanden.
Vi gør vores bedste.
Vi øver os i at få og give hjælp til hinanden, når det er svært.