Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny på LCH - Elev

Velkommen til Læringscenter Himmerland

” Gennem ligeværdighed, omsorg og nærvær skaber vi et trygt og tillidsfuldt fundament for udvikling.”

Ny elev på Læringscenter Himmerland

Når et barn/elev visiteres til Læringscenter Himmerland (LCH) fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og CVi (Det Centrale Visitationsudvalg) vil proceduren være, at LCH inviterer barnet/elevens forældre til en samtale og et besøg på LCH. Vælger forældrene efterfølgende at takke ja til tilbuddet, vil skoleleder igen invitere, denne gang til et opstartsmøde, hvor alle relevante parter inviteres med. I forbindelse med opstartsmødet vil alle praktiske informationer blive fremlagt og en præcis dato for opstart fastlægges. Allerede ved opstartsmødet aftales en dato for et opfølgningsmøde, og barnet/eleven er derefter klar til at starte på Læringscenter Himmerland. 

Mens eleven er indskrevet på Læringscenter Himmerland afholdes der løbende netværksmøder med relevante samarbejdspartnere som PPR, sundhedsplejen og forældre. Derudover deltager også socialrådgivere, sygehus, Institut for Syn og Hørelse samt andre relevante interessenter efter behov.  Det er Læringscenter Himmerland der indkalder til overleveringsmøder i de tilfælde, hvor elever skal inkluderes i almenskolen efter ophold på Læringscenter Himmerland.

Bevilliget kørsel

Hos Læringscenter Himmerland er alle elever bevilliget kørsel til/fra skole jf. folkeskoleloven. Dette er gældende alle ugens skoledage med mødetidspunkt til kl. 08:20, og igen når skoledagen er slut. Mandag – torsdag slutter skoledagen kl. 16:00 og fredag kl. 15:00. 

Har dit barn brug for kørsel til morgenSFO til kl. 06:45, fra eftermiddagspasning kl. 16:30 eller på et andet tidspunkt mellem skolen starter og slutter, er det muligt at få dækket eventuelle meromkostninger i forbindelse hermed. Dette gør sig også gældende i ferierne. Du finder mere om Servicelovens §41 om merudgiftsydelse under Generel information > Serviceloven. 

Princip om kommunikation mellem skole og hjem 

Hos Læringscenter Himmerland mener vi, at god og åben kommunikation mellem skole og hjem spiller en væsentlig rolle i skabelsen af grundlaget for et godt skole-hjem-samarbejde.

Vi har derfor udarbejdet et princip samt en række retningslinjer for kommunikation mellem LCH og hjemmet, og du finder disse i nedenstående dokument

Vi ønsker alle nye børn og elever varmt velkommen på Læringscenter Himmerland.

Dokumenter

Princip for kommunikation

Shape Created with Sketch.